YM-3 er udviklet i samarbejde med HEBI Robotics, med et ønske om at automatisere udfordringer på byggepladsen, både som en selvstændig enhed, men også sammen med andre værktøjer eller robotløsninger.
Robotplatformen er bygget modulær og kan forbindes og forstørres, dette giver mulighed for at konfigurere robottens bæreevne og dimensioner, specifikt til den opgave der ønskes automatiseres, det værktøj eller robotsystem der ønskes påmonteret eller de genstande der ønskes transporteres. Platformen navigerer vha. intelligente sensorer og en fjernbetjening og kan navigere i et uforudsigeligt, beskidt og farligt terræn.